International arbejdskraft er allerede en vægtig del af dansk økonomi og velfærd. Men i takt med at manglen på medarbejdere vokser, bliver spørgsmålet mere strategisk: Hvilken rolle skal udenlandsk arbejdskraft spille, og hvilke rammer skal være på plads, hvis den skal blive en bæredygtig del af løsningen?
På workshoppen arbejder vi med konkrete policy-dilemmaer om rekruttering, integration, fastholdelse og kompetencer. Målet er ikke kun at diskutere udfordringerne, men at formulere anbefalinger til nationale og lokale beslutningstagere i politik, erhvervsliv og den offentlige sektor om, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde den internationale arbejdskraft? Dette uden at svække den nationale sammenhængskraft, produktiviteten og de langsigtede investeringer i arbejdsstyrkens kompetencer.