Mød eksperterne

På Nationalt topmøde om fremtidens arbejdskraft deltager du i den vigtigste samtale – og er med til at sende anbefalinger til Christiansborg, hvor vi peger på praktiske løsninger til et vildt problem.

Vi har samlet en række af landets fremmeste eksperter i nationaløkonomi, arbejdsmarked, indvandring, datadrevne løsninger m.m. til at strege rammen for den vigtige samtale op – og til at styre deltagerne godt igennem workshops, så vi sikrer praktisk anvendelige outputs.

Foto af konferenciers og oplægsholder Micheal Kristiansen

Michael Kristiansen

Michael Kristiansen er journalist, politisk kommentator, kommunikationsrådgiver og stifter af kommunikations- og public affairs bureauet Kristiansen+Partners. Han er tidligere politisk rådgiver for Anders Fogh Rasmussen.

Siden 2007 har han været den ene halvdel af ”Tirsdagsanalysen” på TV 2 NEWS.

Foto af Sigge Winther

Sigge Winther Nielsen

Sigge Winther Nielsen er Ph.d. i statskundskab, journalist, forsker og politisk analytiker. Han er stifter og direktør i INVI - Institut for vilde problemer og medlem af bestyrelsen i Planetary Impact Ventures. Han er tidligere direktør i Djøf og kendt som vært på DR2 Deadline.

Foto af oplægsholder Marie Louise Schultz-Nielsen

Marie Louise Schultz-Nielsen

Marie Louise Schultz-Nielsen er økonom og Ph.d. og arbejder som seniorforsker ved ROCKWOOL Fonden.

Hun har i mange år beskæftiget sig med indvandring og integration, herunder analyser af arbejdskraftindvandrere. Integrationen på arbejdsmarkedet er et hovedfokus i hendes arbejde, som imidlertid også omfatter analyser af indvandreres uddannelse, familieforhold og bosætning.

Foto Philipp Schröder

Philipp Schröder

Philipp Schröder er økonom og professor ved Aarhus Universitet med en baggrund inden for international økonomi, industriøkonomi og offentlig økonomi.

Philipp Schröder er desuden medlem af Konkurrencerådet, Nationalbankens Repræsentantskab og bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden, ligesom han har arbejdet i flere kommissioner, nævn og udvalg vedrørende emner som produktivitet, corona-hjælpepakker, forskning og uddannelse, statens indkøb, reformer, eksportstrategier og konsekvenser af teknologiske fremskridt.

Foto af Nabanita Datta Gupta

Nabanita Datta Gupta

Nabanita Datta Gupta er økonom, Ph.d. og professor ved Aarhus Universitet. Hendes omfattende forskning inden for arbejdsmarkedsøkonomi fokuserer på kønsforskelle på arbejdsmarkedet, uddannelse, pensionssystemer og sundhedsøkonomi.

Datta Gupta har været formand for Det Økonomiske Råd, medlem af Pensionskommissionen og medlem af Danmarks Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Datta Gupta har haft stærk indflydelse på både arbejdsmarkedsforskning og politikudformning i Danmark.

Foto af oplægsholder Jan Damsgaard

Jan Damsgaard

Jan Damsgaard er cand.scient. i datalogi, Ph.d. og professor på Institut for Digitalisering ved CBS, hvor han underviser i digitalisering og på MBA-uddannelsen samt på Børsens og CBS bestyrelsesuddannelser og på CBS executive.

Herudover er Jan Damsgaard digital vismand og medlem af ekspertgruppen, der rådgiver regeringens digitale taskforce om, hvordan Danmarks gøres førende i AI til offentlig administration, ligesom han forsker i, hvordan virksomheder kan skabe værdi med nye digitale teknologier. Udover AI er hans øvrige forskningsinteresser digitale forretningsmodeller, blockchain, MilTech og Internet of Things.